Daginstitutioner
Daginstitutionerne skal give den gode start på børnelivet.
Vores børns start på livet er vigtigt for, hvordan de udvikler sig som mennesker. Vi skal vedholde trygge miljøer for vores børn, så vi trygt kan overlade dem til vores professionelle personale i kommunens daginstitutionen. I lighed med folkeskolerne vil vi lade det personale, der har mest forstand på børns udvikling og den pædagogik, der skal understøtte den, om at udvikle og drive vores daginstitutioner.
Vi vil nedsætte et permanent fagligt udvalg bestående af personale og ledelse fra kommunens folkeskoler og daginstitutioner, der skal bidrage med gode løsninger på tværs i kommunen, så vi sikre en samlet og sammenhængende udvikling for vores børn.
Vi vil
- Kontinuerligt arbejde for udvikling af trygge miljøer
- Stille kommunale visioner og målsætninger for daginstitutioner
- Lade personalet udvikle og drive institutionen
- Overlade lederen den fulde ledelse af egen institution
- Oprette et fagligt daginstitutions-/skoleudvalg